lav frivilligt arbejde i udlandet i dit sabbatår

Hvad med frivilligt arbejde i udlandet i dit sabbatår?

Jeg er kæmpe fortaler af sabbatår, hvor man kan komme ud at rejse, arbejde som praktikant i et firma, eller måske endda lave frivilligt arbejde i udlandet. Jeg valgte selv, at lave frivilligt arbejde i Guyana, og det er en af de største oplevelser i mit liv. 

Hvad frivilligt arbejde i udlandet gjorde for mig

Jeg valgte som sagt at ud og lave frivilligt arbejde i udlandet i mit sabbatår. Det var et ophold i Guyana, som virkelig tiltalte mig. Her bestod vores arbejde primært i at bidrage til at bevare indianernes kultur i Sydamerika. Det var en helt unik kulturoplevelse, og jeg lærte virkelig meget om folkefærdet i Guyana, deres kultur og ikke mindst om mig selv. Vi rejste ind i Guyanas regnskov, hvor de indfødte kæmper for at bibeholde deres levestil. Hvis regnskoven ikke får noget hjælp, så vil vi snart ikke have den mere, hvilket vil være rigtig synd for det rige dyreliv, som lever her. Lokalsamfundet i Guyanas regnskov har ikke selv midler til at bibeholde naturen, så derfor er frivillige hjælpere som jeg afgjort vigtige for dem. Vi hjalp dem med at oprette en bæredygtig økoturisme, som skal styrke deres overlevelse, men også med vedligeholdelse af deres landsby, med at forske i dyrelivet i området, samt hjælp til forfaldende opgaver som madlavning til større begivenheder osv.

Undervisning, leg og kultur

Udover alle de praktiske opgaver, havde vi også stor kontakt med alle børnene. Jeg underviste blandt andet i engelsk og IT, og man kunne også undervise i matematik (det er bare ikke lige min stærke side, haha). Vi dyrkede forskellig sport med børnene og lærte dem blandt andet at spille håndbold, som de virkelig synes var sjovt. Mit ophold med frivilligt arbejde i udlandet varede 8 uger, som er de længste, man kan være afsted. Jeg ville have mest muligt ud af det og presse mig selv til det yderste. Det handlede om at sætte alle fine fornemmelser og vaner fra Danmark fra sig og tilpasse sig en anden kultur med andre mere primitive levevilkår. Jeg boede i hytte med de andre frivillige i de 8 uger, hvor vi alle sov i hængekøjer. Der var også masser af plads til at opleve ting med de andre frivillige, for eksempel oplevede jeg nogle af verdens største vilde dyr som Harpy Ørnen, Anacondaen, Jaguaren og Arapaimaen. Man skal virkelig ikke være bange for dyr som disse og heller ikke for krybdyr, for dem er der selvfølgelig mange af.

Skriv et svar