Måske har navnet Eva Persson allerede klinget i dine ører op til flere gange. Hun kom nemlig på manges læber, da hun offentligt berettede om sin korte barsel. Hun kom lynhurtigt i modvind hos mange, men fik også støtte fra andre i samme situation som hende.
Hvad var det lige der skete?
Hvis debatten er gået din næse forbi, så lad mig kort opsummere for dig. Eva Persson er selvstændig advokat og enlig mor til to. Hun elsker sit job og sine børn, og beretter på sin blog om, hvordan hun håndterer begge dele. Da Eva Persson havde født sit andet barn, gik der ikke mange uger før hun igen var tilbage på arbejdsmarkedet. Hun gjorde hvad hun følte hun var nødt til, som selvstændig. Nemlig at komme tilbage og tackle de ventende arbejdsopgaver hurtigst muligt.
Dog havde hun en lille baby som hun stadig ammede. Derfor valgte Eva Persson simpelthen at tage sin nyfødte med på arbejde. På den måde kunne hun pusle og amme, mens hendes barn var vågen, og kaste sig over arbejdet når barnet sov. Det var Eva Perssons måde at få mor- og karriere livet til at hænge sammen på. Det skabte dog en masse forargelse og vrede blandt nogle, da hun valgte at dele disse hverdags begivenheder på sin blog.
Er det Eva Persson som er galt på den?
Om hun har taget det forkerte valg, må selvfølgelig være op til den enkelte, men det har helt sikkert været et emne som har fået opmærksomhed, og som har skabt debat. For Eva Persson var det ikke det forkerte valg. Hun gjorde det der var rigtigt for hende. I Danmark er vi priviligerede at vi kan holde en lang barsel. Ja, vi kan holde et års barsel hvis vi har lyst. I USA er det meget almindeligt at du ikke kan holde meget mere end en måned.
Det at vi har muligheden for en lang barsel i Danmark, er helt klart en ting som jeg godt kan forstå at folk benytter sig af. Det at være mor er jo nærmest et fuldtids job i sig selv. Og så er der alt det med barnets tilknytning til især moren. Det som mange følte sig provokerede af i Eva Perssons tilfælde, var det at hun vægtede arbejdet højere end barslen. Hun fik mange løftede pegefingre om hvor vigtig og givende netop den tid, med sit lille barn er.
Hvis er valget og hvor meget skal vi blande os?
Som blogger og skribent skal man nok forvente at få lidt modstand fra folk som ikke er enige med en selv. Sådan er det rigtigt ofte. Det er den måde der opstår en debat på, og den måde vi kan diskutere vigtige og relevante emner på. Dog er vi ofte utroligt gode til at være ekstra grove, når vi gemmer os bag skærmene og kan sende den ene kommentar efter den anden afsted.
Den ender alt for ofte ud i nogle ophedede diskussioner som bevæger sig alt for langt væk fra det som artiklen eller debat indlægget var tiltænkt. Det er lidt en skam, for så meget som vores ytringsfrihed i Danmark er en gave, så bør den altså bruges med omtanke. Eva Persson vægtede arbejdet højere end barslen, men ikke højere end sit nyfødte barn. Hun fandt en måde at kombinere de to ting på. Det virkede for hende. Gør det der virker for dig!