boligstylist

Boligstylist hjalp os med at sælge huset – sådan!

Hvis du er ved at sælge dit hus eller måske blot har brug for ny inspiration i indretningen, så kan jeg så absolut anbefale at gøre brug af en boligstylist. Det benyttede jeg mig selv af da jeg skulle sælge mit hus, og det gør virkelig en forskel.

Hvorfor hyre en boligstylist når du skal sælge dit hjem?

Der er faktisk en hel del gode grunde til at det godt kan betale sig at hyre en indretnings konsulent, når du skal sælge din bolig. Jeg frygtede selv at jeg blot ville smide penge ud af vinduet, på at en lidt for tjekket boligstylist ville gøre det hele lidt for moderne og ikke-køber-venligt. De ord har jeg da heldigvis kunne tage i mig igen. Der blev nemlig både lyttet til vores tanker og ønsker.

Fik folk til at se muligheder fremfor begrænsninger

Efter min mor er flyttet på plejehjem, stod vi i den situation at hendes hus skulle sælges. I kan måske nok forestille jer at indretningen var en smule gammeldags med møbler på møbler. Huset som er beliggende i et familie venligt parcelhus kvarter, tiltrak bare ikke de børnefamilier som vi ellers håbede på. Det vil sige, fremvisninger var der nok af, men mange mente at der skulle gøres alt for meget ved huset indvendigt. Det kan nemlig være ret svært at se mulighederne i et hjem, som ikke i første øjekast indbyder til det de mulige købere drømmer om. Det var faktisk vores ejendomsmægler der kom med forslaget om at benytte en boligstylist. Ofte kan du uforpligtende kontakte stylisten og sende billeder af hjemmet og derved få et uforpligtende tilbud.

Den indretningskonsulent som vi havde hyret kom fra firmaet Busybee, og hun var virkelig sød og lyttende. Hun var super god til at se mulighederne i hjemmet. Vi fortalte blot at selve størrelsen på huset samt belligenheden i særdeleshed henvendte sig til børnefamilier. Ud fra den info indrettede hun huset for os. En her del møbler blev fjernet og lidt ‘nyt’ kom til. Hun formåede at gøre hjemmet meget mere lyst og indbydende, og hun gav mulige købere muligheden for at fornemme hvilke rum der kunne være børneværelser. Efter besøgene af vores boligstylist, fik vi nogle helt andre reaktioner ved fremvisninger, og tro det eller ej, men efter en måned havde vi en salgs aftale i hus. Jeg må sige at det har været penge godt givet ud.