vinterjakker til mænd

Vinterjakker til mænd behøver ikke være så kedelige

Jeg er ret sikker på at jeg ikke er den eneste der synes at udvalget af tøj og vinterjakker til mænd kan være ret begrænset, og ja kedeligt. Det er som om at mode til kvinder oftest kommer i lidt sjovere versioner.

Kun sorte vinterjakker til mænd?!

Nu går jeg selv lidt op i mode, og tjener rent faktisk penge på at influere andre med min stil på Instagram. Jeg er ikke bange for at gå i farver, og kigger ofte efter mærker og designere som er niche eller up-and-coming. Senest er det vinterjakker til mænd jeg har været på jagt efter. Vi er trådt ind i oktober, og det er tydeligt at mærke de faldne temperaturer. Jeg er meget naturligt, begyndt at kigge efter varmere overtøj, så jeg er klar til vinteren.

Jeg kan sagtens finde tøj fra nogle af de gængse highstreet- og designer brands også. Jeg går da både i H&M og Zara, og kan også sagtens købe et par Balenciaga eller Gucci sneakers, men jeg kan godt lide at gå i mindre butikker i de små gader i København, Amsterdam, Berlin og New York. Her finder jeg mere unikt tøj og finurlige accessories, som jeg ikke ser overalt i gadebilledet. Nogle gange får jeg nemlig følelsen af at alle i København går ens klædt.

Inspiration fra streetstyle

Jeg har selv boet 2 år i Berlin, hvor jeg brugte en del af min tid på at skyde streetstyle billeder. Berlin har så mange forskellige personligheder og stilarter, så det er et mekka for en streetstyle fotograf som mig. Jeg elsker stadig at tage dertil for at shoppe, være en del af kulturen og selvfølgelig se de venner og bekendte jeg har der. Jeg skal dertil i slutningen af denne måned, hvor jeg netop kommer til at kigge nærmere efter vinterjakker til mænd. Jeg skal jo nok bare have en enkelt selv, men jge vil egentlig gerne kigge lidt på udvalget, og også dele det på Instagram, sådan så I kan få lidt inspiration.

Der er ikke helt så mange mandlige bloggere og influenter inden for mode, som der er kvindelige, og det gør at mit content ofte er rimelig eftertragtet. Jeg har ikke engang 10.000 følgere og alligevel oplever jeg at mange brands rækker ud til mig. Det hænger sammen med det community jeg har skabt på min profil, og den relativt høje interaktion der er. Som mandlig mode blogger, har jeg færre at konkurrere mod, end hvis jeg havde været kvinde. Det er bare et faktum.